Ansvarligt og intenst arbejde, en høj følelse af ansvar og høje standarder for praksis er forudsætninger for burnout. Derudover er enorme arbejdsbyrder, mental evaluering samt lavt socialt støtte nogle andre faktorer, der fører til burnout-syndromet. Læs om burnout: hvordan man spotter det og overkommer det.
Burnout-syndromet
Burnout er et syndrom, en samling af symptomer, der optræder samtidig (Verdenssundhedsorganisationen), og som er knyttet til langvarig, uafklaret arbejdsrelateret stress.
Hvad er denne “sygdom for den moderne medarbejder” og dens symptomer? Hvordan kan en person, der lider af burnout-syndrom, komme sig?
Burnout-syndromet er en tilstand af følelsesmæssig og/eller fysisk udmattelse og træthed, der skyldes langvarigt følelsesmæssigt ubehag. Den amerikanske psykolog Herbert Freudenberger beskrev først burnout-syndromet i 1970. Han siger, at burnout er en form for stress, der kan påvirke alle. Efterfølgende blev burnout ikke taget seriøst som en reel medicinsk tilstand, på trods af de brede diskussioner i samfundet.
Nu er det officielt – Verdenssundhedsorganisationen definerer burnout som en medicinsk diagnose. Det er begrænset til arbejdsmiljøet og bør ikke projiceres på andre livssituationer.
For at illustrere, viste en Gallup-undersøgelse af næsten 7.500 fuldtidsansatte for nylig chokerende resultater. Undersøgelsen viser, at 23 % af medarbejderne rapporterede, at de ofte følte sig udbrændte på arbejdet. Desuden rapporterede yderligere 44 %, at de nogle gange følte sig udbrændte. Disse fakta understreger vigtigheden af at gøre befolkningen opmærksom på burnout: hvordan man spotter det og overkommer det.
Symptomer på burnout
Fysiske symptomer
Langvarig stress kan føre til fysiske symptomer som hovedpine, maveproblemer eller tarmproblemer. Der er et gammeldags udtryk, der siger, at alle problemer stammer fra vores sind – og det er ikke helt forkert. For eksempel kommunikerer kroppens forsvarsmekanisme til os gennem fysiske tegn på stort ubehag.
Følelsesmæssig udmattelse
Burnout får folk til at føle sig drænede, ude af stand til at håndtere stress og trætte. De mangler ofte energi til at få arbejdet gjort. Ligeledes føler personen sig træt, selv efter de lige er vågnet. Det er apati for ting, du tidligere har elsket – du ønsker ikke at gå på arbejde, interessen for livet forsvinder, og alt bliver ligegyldigt. Følelsen af fornøjelse forsvinder, og på samme tid overtager en følelse af håbløshed.
Derudover kan følelsesmæssig udmattelse være den farligste faktor, da den påvirker hele livsstilen. Ikke kun din professionelle præstation går ned, men også din daglige rutine. For eksempel kan det føre til, at man ikke længere tager sig af sin krop, hvilket kan føre til anoreksi eller overvægt.
Reduceret præstation
Burnout påvirker primært daglige opgaver på arbejdet. Det kan dog også opstå i hjemmet, for eksempel hvis en persons hovedopgave indebærer at tage sig af familiemedlemmer. Personer med burnout føler sig kyniske over for opgaver og har svært ved at koncentrere sig og mangler ofte kreativitet.
En person undgår arbejdsrelaterede aktiviteter, fordi de føler sig følelsesmæssigt ustabile og ubehagelige. Der er et ekstremt reduceret niveau af motivation for personlig vækst, udvikling og selvforbedring. Desuden forbliver en persons ambitioner stagneret, mens niveauet af målorientering er fraværende.
Hvordan komme sig over burnout
1. Accept af problemet
Det første skridt mod løsning er at acceptere, at du lider af stress forårsaget af arbejdsrelaterede faktorer. Det er ikke skamfuldt at lide af stress, og det er vigtigt at dele dine bekymringer om mental sundhed med HR, din leder eller en ansvarlig person. Bed om at få fri fra arbejdet eller få en tidlig ferie – din mentale sundhed er vigtigere end noget andet.
Normalt tilbyder virksomheder sygefravær dækket af deres forsikring i sådanne scenarier. Det er virkelig vigtigt at benytte sig af dette system og straks tage sig af sin mentale sundhed.
2. Kontakt med mennesker
Naturens udvikling har givet mennesker færdigheder til social interaktion som en naturlig modgift mod stress. På samme måde er en god lytter den bedste måde at lindre stress på. Derfor bør du række ud til dem, der bekymrer sig om dig, eller dem der har været igennem en lignende mental tilstand. Det er også vigtigt at forstå, at det at åbne sig for andre ikke gør dig til en byrde for dem.
Det er lige så vigtigt at vælge de personer, du tilbringer tid med, med omhu. Undgå dem, der gør dig ulykkelig, vred eller negativ. Negativitet hjælper ikke på mental heling og kan i stedet fremme negative tanker og depression.
3. Reframe
Den bedste løsning til at håndtere burnout er simpelthen at tage en pause fra arbejdet i et stykke tid. Selvfølgelig er denne form for luksus ikke tilgængelig for alle, og vi er taknemmelige for, at vi har et job, der betaler regningerne.
Forsøg at finde værdi i dit arbejde. Kig efter de ting, du nyder ved dit job. For eksempel kan du chatte med kolleger, ordne dit skrivebord eller vælge en behagelig duft til arbejdsrummet.
Find glæde i fritiden. Tilbring tid med familie, venner eller dig selv. Undgå at blande arbejde med fritid. Sluk f.eks. telefonen efter arbejdstid og tjek ikke e-mails. Din dyrebare tid bør kun tilhøre dig og dine nærmeste.
4. Re-evaluér prioriteter
Burnout-syndromet signalerer, at noget ekstraordinært mangler eller ikke fungerer godt i dit liv.
Tag dig tid til at tænke over det. Sæt grænser og lær at sige “nej”. Undgå at overstrække dig selv.
Giv dig selv en pause fra teknologi og vælg en aktiv livsstil. For eksempel kan du tage på en lang gåtur, løbe eller læse en bog i parken.
Boost din kreativitet! Kreativitet er et kraftfuldt værktøj til at bekæmpe mental udmattelse. Maleri er en beprøvet metode til at slippe af med bekymringer og øge kreativiteten.
Få nok søvn og spis godt – det er vigtig brændstof til din hjerne. Komfortfødevarer som pasta og pommes frites, sukker og kaffe fører hurtigt til et energikollaps og gør dig endnu trættere.
Afslutning
Burnout: hvordan man spotter det og overkommer det er emner, der ikke trender på sociale medier. Det betyder dog ikke, at det er af lav betydning eller bør ignoreres, når vi ser symptomerne hos andre. Især hvis du er leder, CEO eller manager.
