Mange mennesker har i de senere år bevæget sig væk fra byområder på grund af øget befolkningstæthed, højere skattesatser, dyrt liv og en voksende tendens mod en sund livsstil. Dette fænomen kaldes “urban exodus”. Interessen for at flytte uden for de store byer er steget kontinuerligt de sidste 50 år, med et meget højt peak i interessen efter pandemien i 2020.
I dette blogindlæg vil vi se på nogle af de faktorer, der påvirker unges beslutning om at flytte til mindre byer og landområder.
1) Bedre livskvalitet
For mange er flytningen væk fra storbyerne et “sundhedstræk”. Larm, trafik og forurening er bare nogle af de bekymringer, som omgiver mennesker i storbyerne. Efter Covid-19-pandemien har mange indset, at de tæt befolkede byområder var de, der blev hårdest ramt. Folk blev tvunget til at sidde i deres lejligheder uden at kunne gå ud i flere uger. På den anden side er mindre byer og landområder mere modstandsdygtige over for globale forandringer. Og med overgangen til fjernarbejde indså folk, at de kunne arbejde samme arbejde uden nødvendigvis at bo i byen. I stedet for at bruge 1 time på at pendle til arbejde, kan folk nyde det ved at gå i naturen.
2) Økonomisk overkommelighed
I de seneste år er leveomkostningerne i storbyerne blevet en stor bekymring for mange unge mennesker. Omkostningerne til bolig, mad, transport og andre nødvendigheder er steget voldsomt. Det er svært for unge mennesker at have råd til at bo i byerne. Når flere mennesker søger mod byområderne, stiger efterspørgslen efter boliger, hvilket driver priserne op. Dette har ført til en situation, hvor selv grundlæggende lejligheder i storbyerne er uoverkommelige for mange unge mennesker. Som resultat tvinges de til enten at bo i små, delte boliger. Mange vælger derfor at flytte væk for at finde mere økonomisk overkommelige og tilgængelige boligmuligheder i landdistrikterne eller mindre byer.
3) Større personlige forbindelser
I modsætning til storbyerne, hvor folk ofte er mere isolerede og fra hinanden, tilbyder små byer og landområder en større følelse af fællesskab – folk kender hinanden bedre og har stærkere relationer til deres naboer. En langsommere livsrytme kan også bidrage til dannelsen af intime bånd. I små fællesskaber har folk mere tid til at tilbringe med venner og familie, dyrke hobbyer og interesser og deltage i fællesskabsaktiviteter. Derudover vinder såkaldte “moderne landsbyer” frem. “Moderne landsbyer” er steder i landdistrikterne, hvor ligesindede bygger fællesskaber baseret på de samme værdier omkring liv, arbejde og samfund.
4) Minimalistisk liv
Der har i de senere år været en stigende interesse for bevægelsen mod selvforsyning eller minimalistisk liv blandt unge mennesker. Denne bevægelse er baseret på idéen om at leve et simpelt, bæredygtigt liv i harmoni med naturen og miljøet. Bevægelsen vinder frem, da folk bliver mere opmærksomme på den indvirkning, deres livsstil har på miljøet, og søger at leve på en måde, der er mere i overensstemmelse med deres værdier. Landdistrikter og små byer er de perfekte steder at udforske disse bevægelser på grund af deres langsommere livsrytme, lavere leveomkostninger og større forbindelse til naturen. Derudover gjorde fjernarbejdstrenden det muligt at fortsætte et fuldtidsarbejde, mens man bor uden for byen.
Konklusion
Urban exodus-trenden viser ingen tegn på at aftage, da unge mennesker fortsat søger en bedre livskvalitet, økonomisk overkommelighed, personlige forbindelser og muligheder for minimalistisk liv uden for storbyerne. Covid-19-pandemien har også spillet en betydelig rolle i at accelerere denne trend, da den har fremhævet ulemperne ved bylivet og fordelene ved en langsommere livsrytme, mere personlig plads og bedre adgang til naturen. Efterhånden som flere og flere virksomheder omfavner fjernarbejde, er det sandsynligt, at denne trend vil fortsætte med at vokse, og flere unge mennesker vil vælge et liv uden for byerne.
