Hvorfor er jobsøgning en marketingaktivitet?

Del på

Jobsøgning kan gøres på rigtig mange måder og er ofte et udslag af en kombination af kandidatens erhverv og branche koblet sammen med, hvem man er som type. Om man er introvert eller ekstrovert. Vanemenneske eller nysgerrig. Modig eller i rød zone.

Men det er altid en marketingøvelse. En kundeoplevelsesrejse. I hvert fald i forhold til de første fire trin. Fordi principperne bag ethvert salg og enhver kampagne er at gå fra trin 1: Awareness til trin 4: Retention. Fra at de potentielle kunder ved, at der findes noget, der hedder en Moskito-cykel – til at de køber den.

Awareness

Awareness skaber du ved at have en aktiv LinkedIn-profil, CV på søgemaskiner (Jobindex m.m.), deltagelse i jobmesser osv.

Consideration

Consideration er der, hvor du fremmaner en overvejelse hos arbejdsgiveren – hvilket du naturligvis gør ved at søge jobs: de opslåede, de uopfordrede, dem på LinkedIn, Facebook, søgemaskinerne, virksomhedernes og kommunernes hjemmesider. Du gør også dit netværk opmærksom på, at du er job hunting.

Decision

Det tredje skridt er der, hvor din – måske – nye arbejdsgiver går i decision mode. Hvem skal indkaldes til samtale? På samme måde som forbrugeren overvejer, hvilken cykel der skal købes til hvilken anvendelse, overvejer arbejdsgiveren, hvem der er brug for ud fra det felt, der aktivt har søgt. De vælger den eller dem, der har motiveret deres profil tættest på behovet hos slutbrugeren – arbejdsgiveren.

Retention

Og endelig – retention. Blev det en Moskito eller en Centurion? En Peter eller en Allan? Der skal trykkes på knappen, eller der skal trykkes i hånden, og du skal ind ad døren til den nye arbejdsplads.

Så – kald det bare jobsøgning. Potato. Potato.

Del på LinkedIn
Del på Facebook
Del på Twitter

Sådan kommer du i gang med dit outplacement-abonnement

Når vi har modtaget og verificeret dine oplysninger, kontakter vi dig inden for 48 timer, hvor du modtager et direkte link til vores abonnement-side, hvor du kan købe det abonnement, der passer dine behov.

Hvorfor har vi brug for din ansættelseskontrakt og seneste lønseddel?

Vi har brug for din ansættelseskontrakt og seneste lønseddel for at sikre, at du allerede er i job, når du tegner dit abonnement. Dette er vigtigt for, at abonnemenet kan træde i kraft ved behov.