Mit karriereskifte – En personlig rejse mod passion og nyt arbejde

Del på

Hvorfor IT-verdenen?

Dette indlæg handler om mit forestående karriereskifte – mine tanker, overvejelser og planer for fremtiden. Men først vil jeg kort gennemgå min erhvervsmæssige baggrund inden for detailbranchen.

Skrevet af Kasper Kristiansen

👨‍💼 Fra lærling til butikschef hos Lemvig Data

Min karriere startede i detailbranchen, hvor jeg arbejdede mange år hos Lemvig Data. Her gik jeg fra at være lærling og butikassistent til at blive butikschef. Det var en tid med masser af udfordringer og personlig udvikling, hvor jeg lærte meget om mig selv og erhvervet. Desværre lukkede butikken, og jeg måtte sige farvel til min tid dér.

🛒 En udfordrende periode hos Aldi

Efter Lemvig Data kom jeg til Aldi i Lemvig og senere i Harboøre. Her steg jeg fra butiksassistent til souschef – et arbejde, jeg var stolt af. Men da Aldi blev opkøbt af Rema 1000, begyndte en svær periode for mig. Usikkerheden omkring butikkens fremtid, den gradvise nedlukning af varesortimentet, og et giftigt arbejdsmiljø med manipulerende kollegaer, påvirkede min trivsel dybt.

❌ Rema 1000 – det forkerte valg

Efter opkøbet blev jeg tilbudt en stilling som souschef i Harboøre, men i stedet valgte jeg at tage en træningsplads hos Rema i Lemvig, hvor jeg også blev tilbudt en stilling. Det lå nærmere, og lønmæssigt var det attraktivt. Men kort efter skiftede arbejdstemningen, og jeg blev truet med opsigelse, hvilket udløste en personlig krise – jeg blev ramt af depression og følte mig utilstrækkelig. Alt i alt en oplevelse, som giver mig en dårlig smag i munden. Kunne jeg tage valget om igen, så havde jeg nok gjort det.

🎯 Hvad ønsker jeg for fremtiden?

Ærligt talt ved jeg ikke præcist, hvad fremtiden bringer. Jeg har dog et håb om at arbejde indenfor IT – en passion, jeg tidligere har ignoreret for at blive i detailbranchen. Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at min daglige kamp for motivation i detail har været en stor del af min modstand mod at blive i branchen. Jeg vil gerne genfinde arbejdsglæden og opleve ægte passion for mit arbejde igen.

Det er på tide at fokusere på mine styrker og drømme fremfor at bære den negative bagage fra tidligere job. Min forventning er, at en sådan ændring vil gøre mig mere glad og tilfreds – måske endda en bedre version af mig selv.

🚀 Hvordan vil jeg realisere mit karriereskifte?

Jeg har besluttet mig for at søge en læreplads som IT-supporter og har aktivt kastet mig ud i en række ansøgninger, herunder en praktikaftale hos AS Scan i Hvide Sande i uge 32.

Ved eventuelle jobsamtaler, vil jeg fremhæve nogle af de kompetencer som jeg allerede besidder. Kompetencer såsom min gode kundeservice samt evne til at kommunikere med mange forskellige personligheder. Derudover så besidder jeg en rigtig robust IT-grundviden, så jeg vil bestemt ikke starte på bar bund. Målet er at skabe en solid vej ind i IT-branchen, hvor jeg kan udvikle nye kompetencer og finde den arbejdsplads, der virkelig matcher min lidenskab.

Selvom der altid vil være usikkerhed, og økonomien kan kræve, at jeg går en anden vej en dag, handler mit valg nu om at give mig selv chancen for at lykkes. Jeg skylder mig selv at prøve – og jeg er optimistisk for, at dette karriereskift kan blive starten på noget rigtig godt.

📞 Ønsker du at få hjælp til din karriere?

Hos Day Worker står vi klar til at hjælpe dig videre med et outplacement-forløb, der passer til lige netop din situation.

Vi taler ikke i buzzwords. Vi møder dig i øjenhøjde. Og vi har erfaringen til at hjælpe dig på vej – med både et klart hoved og lidt humor undervejs.

👉 Læs mere om vores outplacaementforløb her

👉 Eller kontakt Mikael Jensen direkte på +45 22 39 47 51 eller mikael@dayworker.dk

Del på LinkedIn
Del på Facebook
Del på Twitter

Sådan kommer du i gang med dit outplacement-abonnement

Når vi har modtaget og verificeret dine oplysninger, kontakter vi dig inden for 48 timer, hvor du modtager et direkte link til vores abonnement-side, hvor du kan købe det abonnement, der passer dine behov.

Hvorfor har vi brug for din ansættelseskontrakt og seneste lønseddel?

Vi har brug for din ansættelseskontrakt og seneste lønseddel for at sikre, at du allerede er i job, når du tegner dit abonnement. Dette er vigtigt for, at abonnemenet kan træde i kraft ved behov.